Kort (geografi) - Landkreis Osnabrück

Landkreis Osnabrück
Landkreis Osnabrück ligger i den sydvestlige del af den tyske delstat Niedersachsen med administrationen beliggende i byen Osnabrück.

Med et areal på 2.121 km² er den efter nabokredsen Landkreis Emsland og Region Hannover det tredjestørste kommuneforbund i Niedersachsen. Den består af 34 kommuner, herunder 8 byer. Der er 17 enhedskommuner og fire Samtgemeinden med 17 medlemskommuner.

I den sydvestlige ende af området ligger den kreisfri by Osnabrück; Den hører ikke til landkreisen, men dens forvaltning ligger i byen.

De nordligste to tredjedele af området ligger på den Nordtyske Slette med en højde under 50 moh. Højdedragenene Teutoburger Wald og Wiehengebirge går fra vest mod øst i den sydlige tredjedel af kreisen. Området gennemløbes fra syd mod nord af floden Hase, mod øst løber Hunte. Begge floder har deres udspring i Landkreis Osnabrück.

Landkreisen danner sammen med den kreisfrie by Osnabrück regionen Osnabrücker Land.

Tecklenburger Land mod vest er landskabeligt en fortsættelse af Osnabrücker Land i nabodelstaten Nordrhein-Westfalen.

 
Kort (geografi) - Landkreis Osnabrück
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig